SÅDAN TRÆNER VI I HS6100
Uanset om du er nybegynder på landevejen eller konkurrence-rytter, har du mulighed for at træne sammen med andre og på samme niveau i HS6100. Læs mere om de forskellige træningshold her på siden
Team Sinne Gaz er et hold med lige dele fokus på motion og som på det sociale. Holdet kører hver mandag kl. 17.30 fra Søsportscenteret med en typisk distance på ca. 50 km. Til hver træning er der en kaptajn, som tilrettelægger og varetager træningen. Der er “alle med ud – alle med hjem” garanti på holdet
Team Sinne Gaz har en Messenger-gruppe, som alle, der ønsker det, kan blive medlem af. Her aftale træning , kaptajnsrolle med mere.
A og B motionsholdene er til de mere rutinerede motionister. Der køres mandag, onsdag kl .17.30 og lørdage kl. 09.30 fra Søsportscenteret. Træningen varierer fra gang til gang og kan indeholde, intervaltræning, distancetræning, træning i rulleskift mm. Til hver træning er der en kaptajn, som tilrettelægger og varetager træningen. Der køres typisk i 2-2½ time svarende til godt 60 km. A-holdet kører med en gennemsnitshastighed på 30 eller over 30 km/t mens B-holdet kører med en gennemsnitshastighed på 28 til 30 km/t. Lørdage bliver der typisk kørt lidt længere ca. 3-3½ time
Børne- og Ungeafdelingen står for træning til børn og unge på landevej/racer. Træningen har til formål at give de unge mennesker en god og sikker start på cykeltræningen og sikre at de mestrer basale færdigheder på en racercykel. Træningen tilrettelægges så den er sjov og med plads til leg – men også lidt hårdt.
Træningen tilrettelægges så der trænes op til at de unge mennesker kan komme til cykelløb i deres aldersklasse, hvis de har mod på det.
Konkurrence afdelingen er for de, der ønsker at køre licensløb. Der er for nuværende (november 2024) ikke et målrettet træningstilbud, men man er velkommen til at deltage i A-motionsholdets træninger.