KLUBBENS TRÆNINGSKODEKS

I HS6100 har vi nogle “leveregler”, når vi træner. De er sat i verden for at gøre træningen både god og sikker for alle der deltager. Dem beder vi derfor om at alle i klubben efterlever.

ALLE UD – ALLE HJEM

Vi kører efter mottoet “alle ud – alle hjem”. Det er dog helt ok for den enkelte deltager i træningen at “køre fra”, hvis benene ikke lige er til den dag. Husk at give kaptajnen besked.

Skulle der opstå defekt, som gør, at man ikke er i stand til at cykle hjem, sikre kaptajnen at der fundet en løsning inden holdet kører videre.

MAX 15 I GRUPPEN

Af sikkerhedsmæssige grunde, må en gruppe aldrig køre ud med mere end maximalt 15 ryttere.

Er der flere end 15 ryttere i en gruppe, deles den op i to. Der deles lige over i to og udpeges en 2. kaptajn blandt de fremmødte..

VI CYKLER PÅ EGET ANSVAR

Deltagerne cykler på eget ansvar. Alle i gruppen er ansvarlige for, at der er en god stemning på hele turen.

Vær opmærksom på, hvordan du selv kører og hold øje med de nærmeste omkring dig. Kør roligt. Undgå at slingre. Hold et jævnt tråd. Når der køres tæt i en gruppe, kan en undvigemanøvre ved et hul i vejen, en sten eller lignende være årsag til uheld.

VI OVERHOLDER FÆRDSELSLOVEN

Færdselsloven skal overholdes og alle følger kaptajnens anvisninger. Husk f.eks. at give kaptajnen besked, hvis du vælger at køre fra ruten.

VI KØRER MED CYKELHJELM

Deltagerne skal anvende cykelhjelm. Det anbefales at medbringe væske, måske lidt energi i form bananer eller en energibar. Hav også altid en ekstra slange med, hvis du skulle punktere.