Nyt træningshold kører
Det er cirka en måned siden, at et nyt træningshold i klubben rullede ud på den allerførste tur. Selvom cykelvejret i maj til tider har været lidt anstrengende, har der været en fin opbakning med en 8-11 deltagere til træning.
At der er to kaptajner til træningen betyder, at det er lettere at tilpasse træningerne efter de, der er med.
Er der et par stykker, der har “diamanter i benene”, er der mulighed for at lave en ekstra sløjfe på ruten, så de kan få brugt deres overskudskræfter, men resten af gruppen kører en lidt kortere vej.
Træningsturene er på 30-40 km, og der bliver kørt med omkring 25 km/t.
Der er stadig plads til flere. Har du lyst, kan du sagtens være med. Træningstiderne er tirsdage fra Hertug Hans Pladsen og torsdag fra skolegården på Starup Skole – begge dage kl. 18.00