Resultater fra weekenden d. 26 og 27. august og 2. og 3. september

Sidste uge glemte vi at opdatere om resultater fra bl.a. DM for B&U og andre løb, så derfor kommer her en dobbelt løbsrapport.

AF JEPPE TOLBØLL / Foto: CyclingPhoto.dk, Jørgen Christian Lyhne, og Privat fotos

Lørdag d. 26. august

I Ringsted, på Sjælland, blev der kørt Danmarksmesterskaberne for B&U, og her var Jonas Larsen taget afsted for at køre enkeltstart i U15. Jonas har i den seneste tid vist god form, med en sejr på netop enkeltstart kun få uger tilbage. Desværre var Jonas blevet syg op til DM, men formåede alligevel at hive en 14. plads hjem blandt de 81. startende ryttere.

 

Søndag d. 27. august

Igen var Jonas i aktion, denne gang til linieløbet. Desværre var sygdommen stadigvæk med til at præge Jonas, og derfor udgik han af løbet.

I Jylland blev der kørt cykelløb i Vejle, på en kuperet rute.

I B-klassen var både Jeppe Tolbøll og Michael Damm til start til deres 118 km. Begge ryttere udgik desværre, da Jeppe styrtede efter blot 15 kilometer, mens Michael Damm udgik før sidste omgang.

I C-klassen, som skulle køre 98 kilometer, var Christian Wilkens til start, og med sublim kørsel, slap han og en Vejle-rytter væk på sidste omgang. Christian havde været meget aktiv hele dagen, og i finalen var der desværre ingen kræfter til at køre med om sejren, men 2. pladsen i løbet var nok til at udløse oprykning til B-klassen!

 

Lørdag d. 2. september

Lørdag var der cykelløb i Give.

Jonas Larsen var kommet sig over sygdom og var klar til U15’s 40 kilometer-cykelløb. Desværre endte løbet i en massespurt, om ikke er Jonas’ livret, og derfor måtte han tage til takke med en 22. plads ud af de 30 gennemførende.

I B-klassen fik Christian Wilkens debut i B-klassen der skulle køre 109 km. Her blev det til en 17. plads, men Christian var dog med hjemme og kæmpe om pointene.

 

Søndag d. 3. september

Her var der løb i Hedensted.

I U15 – der kørte 43 km – fik Jonas Larsen tilkæmpet sig point da han blev 10’er på en hård rute.

I B var der hele 3 mand til start fra Haderslev på de 100 km. Det var Christian Wilkens, Michael Damm og Jeppe Tolbøll. Allerede efter 2. omgang slap 5 mand væk, hvor Christian og Jeppe sad. Begge havde dog ikke dagen, og med blot 8 kilometer af dagens løb måtte begge sige farvel til udbruddet og se sig opslugt af feltet. Michael Damm røg desværre på sygehus med en skulder der var gået af led!

La Marmotte 2018?

La Marmotte 2018?

 

Meld gerne tilbage til jtolboll@gmail.com om du kommer til mødet, så jeg ved hvor stort lokale vi skal bestille?

—————–

Nielsjørn Gotthardsen og jeg (Jeppe Tolbøll) har snakket lidt om en klubtur til La Marmotte 2018. Vi vil derfor gerne inviteret til infomøde 18. oktober i Haderslev Idrætscenter, kl. 19.00 omkring løbet, og til debat om hvordan folk ønsker det skal foregå – og hvem er overhovedet har interesse i løbet?

Når man skal til Frankrig er der mange muligheder mht. at rejse derned, hvor man enten kan køre selv, eller tage flyver.

Selve La Marmotte-løbet køres søndag d. 8. Juli, og planen er at vi skal være dernede fra mandag d. 2. Juli til mandag 9. Juli.

Vi skal bl.a. drøfte om vi vil bruge et professionel rejsefirma som fx Ruby Rejser, som derved også stiller 3 depoter til rådighed ude på ruten, hvor man bl.a. kan få lagt poser med eget ekstra tøj, nye slanger, energi osv. Det man ikke bruger tager Ruby med tilbage til hotellet som man så får udleveret om aftenen, efter løbet.

Prisen ved vi pt ikke noget om, men et godt bud er at man skal forvente et sted mellem 3000-6000 kr. – hertil kommer evt startnummer og mad dernede. – Alt efter hvilken løsning vi vælger!

 

Hvad er La Marmotte?

La Marmotte er et af verdens største éndags motionscykelløb.

Løbet køres i Sydfrankrig i juli måned – i 2018 er det søndag d. 8. juli. Selve løbet er med sine 174 km ikke voldsomt langt, men de 5000 højdemeter kan med garanti mærkes i benene på selv de allerbedste.

Den traditionelle rute er på 174 km og med 5000 højdemeter. De 21 serpentiner-sving op til toppen af Alpe d’Huez sætter punktum for ruten. Nedkørslen fra Col du Glandon er neutraliseret for at minimere risikoen for ulykker på denne farlige nedkørsel.

Man starter med Col du Glandon efter ca. 15 kilometer, og den er ca. 20 kilometer op af. Dernæst kører man ned af igen, på den neutraliserede nedkørsel, og herfra er der ret fladt indtil man rammer Col du Telegrafe efter 80 kilometer. Den er ca. 10 kilometer op, før en kort nedkørsel. Herfra kommer mægtige Col du Galibier, som får en op over 2000 meters højde og er 18 kilometer op, hvor den de sidste 5 kilometer stiger ret meget. Til sidst rammer man legendariske Alpe d’huez der er 12 kilometer op.

 

Hvad form skal man være i?

For at gennemføre La Marmotte skal man kunne køre et B-hold som vi kender i HS6100, og naturligvis have en okay solid grundform. Træner man 3 gange eller mere i ugen, så er man rigtig godt på vej. I og med at løbet køres i sommeren, er det ikke død og pine nødvendigt at køre en voldsom vintertræning, da man sagtens kan køre sig i La Marmotte form fra marts/april, såfremt at man er nogenlunde vedholdende.

Resultater fra uge 31 og 32

Efter en længere periode uden cykelløb startede de så småt op igen med både licens- og motionsløb. Haderslev Starup CK havde ryttere med flere steder som lavede flotte resultater.

FOTO: Private billeder & VIGGO HJORT KOHBERG

 

Søndag d. 6. august

Carsten Hjort og Jeppe Tolbøll var taget til motionsløbet Alssund-Løbet ved Sønderborg. Efter 130 kilometer kunne Jeppe krydse stregen som nummer 2, efter at have skabt 2-mandsudbrud med 35 kilometer igen. Carsten Hjort som længe sad med i den bedste del af feltet måtte sande at kræfterne slap op til sidst, men hentede en godkendt og flot 15. plads

 

Tirsdag d. 8. august

Der blev kørt gadeløb i Agerskov i et løb som vokser sig større og større hvert eneste år, og prestigen i løbet derved også stiger! Der var både mulighed for en blandet motionsklasse og en blandet licensklasse, hvor der mødte flere ryttere op som vi måske ser til PostNord Danmark Rundt i år.

Hos motionisterne missede Michael Vestergaard desværre det afgørende udbrud da 5 mand rev sig fri tidligt i løbet. Michael var dog den stærkeste af de tilbageværende, og kunne derfor, på løbet sidste omgang, rykkede fra sin gruppe på 6-7 mand og køre ind som sikker 6’er.

Hos licens var Michael Damm og Jeppe Tolbøll til start. Efter et hæsblæsende løb hvor halvdelen af feltet røg af, sad der godt og vel 15 mand tilbage til spurten. Her blev Jeppe nummer 6 og Michael nummer 7, kun overgået af ryttere fra den absolutte danske elite!

 

Lørdag d. 12. august

Jonas Larsen, som kører U15, var draget over Storebælt og til Holbæk for at køre sin efterhånden favoritdisciplin, nemlig enkeltstart. Og Jonas fik fuld valuta for sin indsats da han efter 10 hårde kilometer kunne konstatere at han var den hurtigste og dermed hentede sin 2. sejr i U15 i år. Om få uger er der Danmarksmesterskaber for Børn og Unge, og Jonas’ form er vist helt præcis hvor den skal være! Stort tillykke!

 

Søndag d. 13. august

Her var der gadeløb i Esbjerg på en forholdsvis kuperet rute, i løbet Rundt om Vandtårnet.

Hos U15 var Jonas Larsen til start og han sluttede som 12, men i samme tid som vinderen.

I den blandede klasse mellem D-C-Motion-H50, sluttede Christian Wilkens som nummer 7, da 8 mand skulle spurte om sejren.

I den blandede klasse mellem B-U19-H40, skulle 5 mand køre om 2. pladsen efter en enlig rytter var kørt væk fra start. Heriblandt sad Jeppe Tolbøll, der manglede 15 meter fra at tage en overraskende 2. plads, men måtte tage til takke med 3. pladsen! Michael Damm kom ind som nummer 23 i et felt der endte med at være total splittet.

Resultater fra weekenden, d. 1. og 2. juli – MED SEJR!

Der blev kørt løb i weekenden, i hhv. Middelfart og Fredericia. Det gav en masse gode resultater for Haderslev Starup CK’s licensryttere!

BILLEDER: Licenscykling.dk, Cykelfoto, privatfotos.

 

Lørdag d. 1. juli:

Rytterne var taget til Middelfart, hvor der skulle køre ræs på en 12 km lang rundstrækning, hvoraf 1,8 kilometer var en grusvej!

I B-klassen stillede Michael Damm Kohberg og Jeppe Tolbøll op til 108 kilometer. Fra første omgang splittede feltet på grusvejen og Jeppe kom ud i front med 5 andre, men Michael endte i gruppen lige efter.
I Jeppes gruppe punkterede én rytter halvvejs i løbet, og en anden gik kold, hvilket gjorde at Jeppe sad alene med 3 ryttere fra Aarhus, og den taktiske kamp tabte Jeppe og blev nummer 4. Michael stak fra sin gruppe, og hentede rytteren der var røget af udbruddet og blev 5’er i sit første B-løb i år.

I C-klassen skulle Christian Wilkens køre 84 kilometer. I løbet stak der 2 mand væk inden finalen, mens Christian ramte gruppen bagved sammen med 3 andre, som skulle køre om 3. pladsen. Der trak Christian et af de korteste strå, da han ramte lige uden for podiet med en flot 4. plads. Christian er nu meget tæt på B-klassen!

Men uanset hvor flotte de foregående resultater var, så kronede Jonas Larsen dagen med dagens bedste resultat i U15 hvor der skulle køres 36 kilometer.
Efter at feltet havde passeret grusvejen første gang, og rytterne lige skulle sunde sig, stak Jonas af fra feltet, og så sig derefter aldrig tilbage! I en solid magtdemonstration øgede han blot forspringet resten af dagen, og endte således med at distancere resten af feltet med 1m 37sek, i en imponerende solosejr!

Søndag d. 2. juli:

Her stod den på en kuperet rute i Fredericia på en 14,5 kilometer lang rute.

I C-klassens 99 kilometer skulle Christian Wilkens se om han kunne køre sig i top 3, for at indløse oprykning til B-klassen, og længe så det faktisk ud til at lykkedes da Christian slap væk i et 3-mandsudbrud. Desværre blev de fanget af feltet og Christian havde arbejdet hårdt, hvilket kostede i sidste ende, men stadig udløste en 11. plads og yderligere point på kontoen. Wilkens skal nok nå i B inden 2017-sæsonen slutter!

I D-klassen, som skulle køre 85 km, kom dagens bedste resultat. Carsten Boel sad vanen tro klar med sine sprinterben, men desværre slap en enkelt rytter væk, og tog en solosejr. Det lod Carsten sig dog ikke slå ud af, og da 15 mand skulle ind og spurte om 2. pladsen, og her svigtede Carsten ikke, da han tog 2. pladsen i en flot spurt!

I U15 beviste Jonas Larsen at gårsdagens sejr ikke var tilfældig, da de skulle ud og køre 42 kilometer. Tidligt i løbet rev Jonas sig fri med 2 andre, og det var tydeligt at disse 3 skulle kæmpe om dagens sejr. Desværre var opløbsbakken ikke Jonas’ kop te, og han måtte lade de to andre køre væk, og kæmpe sig ind på en rigtig flot 3. plads.

Resultater fra weekenden, d. 17. og 18. juni

FOTO: Licenscykling.dk og Jens Hansen, Sønderborg CK

Lørdag d. 17. juni:

Et par af klubbens ryttere var taget til Fryndesholm-løbet, og her var det lige ved og næsten for Michael Vestergaard, der på 110 kilometer-ruten måtte se sig slået i kampen om 1. pladsen. Med 400 meter igen var der 5 mand samlet, men løbets vinder angreb udefra. Michael var den eneste der havde benene til at prøve at følge angrebet, men desværre var det ikke nok, og Michael kom ind ca. 1 sekunder efter vinderen, mens resten af gruppen kom ind 10-15 sekunder senere.

På 75 kilometer ruten kørte Christian Wilkens, men dog ikke for et resultat, da han brugte løbet til opvarmning til søndagens licensløb. Christian blev dog 3’er!

 

Søndag d. 18. juni:

Sønderborg CK var arrangør for deres årlige licensløb, og på årets varmeste dag, skulle Haderslevs licensryttere kæmpe for at forsvare farverne!

I B-klassen skabte Jeppe Tolbøll det 9. mands udbrud der skulle kæmpe om sejren. Men varmen kostede og med 10 kilometer igen af de 112 kilometer, slap kræfterne op og Jeppe måtte slippe udbruddet og tage til takke med 9. pladsen i løbet.

Bedre gik det i C-klassen. Her var Michael Damm Kohberg og Christian Wilkens til start til deres 94 kilometer. Én rytter slap væk fra feltet og ham så de aldrig mere. Dog var Michael klar da spurten skulle køres, og da han blev 2’er i feltets spurt gav det en 3. plads i løbet, mens Christian blev nummer 18, også med feltet hjemme.

I D-klassen skulle Carsten Boel køre 77 kilometer. Efter en lang dag, hvor et større udbrud slap væk skulle feltet køre deres spurt og her blev Carsten 2’er, hvilket gav en 13. plads i løbet.

Hos U15 viste unge Jonas Larsen at formen stadigvæk går den helt rigtige vej! Han blev nummer 6 i løbet, i feltets massespurt med hele 29 ryttere der kæmpede om sejren!

Christian Wilkens vinder Tour de Give Elementer!

De sidste 3 tirsdage er der blevet kørt en cup i og omkring Give, kaldet Tour de Give Elementer, og her var Christian Wilkens tilstede ved alle 3 afdelinger. Både ryttere fra den danske Eliteklasse, A-klassen, stillede til start, sammen med andre ryttere fra B-klassen og H40-klassen! Men det tog Christian, der til daglig kører C-klassen, sig ikke af!

BILLEDER: Licenscykling.dk & Michael Damm Kohberg

 

Efter 1. afdeling, endte Christian Wilkens at vinde, selvom han ikke havde nogle holdkammerater med sig.

2. afdeling måtte arrangørerne afkorte, da et tordenvejr og regnvejr havde sat ind kort før start. Christian Wilkens var igen alene i Give uden holdkammerater, men det lykkedes ham at holde føringen, selvom han, i følge sig selv, ikke havde det bedste løb!

I 3. afdeling havde Christian Wilkens taget en håndfuld forstærkninger med, da sejren skulle køres i hus. Så Jeppe Klein, Oliver Boel (Team Hechmann, men også fra Haderslev), Michael Damm Kohberg, Carsten Boel og Jeppe Tolbøll skulle hjælpe Christian med missionen!

Løbet blev skudt i gang med et hidsigt tempo, med mange ryk. Ruten var stort set flad, med et par små bakker, men det var for alvor vinden der gjorde ondt på folk. Der skulle tilbagelægges 2 omgange á 27 kilometer.

Feltet forblev samlet hele første omgang på trods af rigtig mange ryk, og da feltet kørte ud på 2. omgang satte Wilkens sig på hjul af Jeppe Tolbøll, der prøvede at splitte det hele i sidevinden, hvilket delvist lykkedes, men pludselig sad hjælperytteren Jeppe, alene ude foran med en rytter fra Give, og de 2 kørte væk fra feltet med godt 25 kilometer til mål!

Hvad Jeppe ikke vidste, var at den rytter der var sneget var den eneste der ikke måtte slå Wilkens! Så derfor måtte Christian sætte jagten ind. I et ryk slap han væk med Michael, Jeppe Klein, og en gut fra Aarhus. De 4 jagtede nu frontduoen i et hidsig tempo. I front sled Jeppe sig selv ihjel, da han ikke vidste at Give-gutten var til så stor fare for Christians samlede sejr.

Heldigvis fangede forfølgerne frontduoen på den sidste kilometer, og det hele skulle afgøres i en spurt. Jeppe Klein kørte den hjem, foran Aarhus-rytteren, med Wilkens sikkert på 3. pladsen, mens Michael sørgede for at Give-gutten ikke kom tættere på Wilkens, ved at tage 4. pladsen. Jeppe prøvede at køre med, men måtte erkende at tanken var tom og blev 6’er.

Kort tid efter kom Oliver Boel ind som nummer 7, mens farmand Carsten Boel kom ind kort tid efter feltet.

Snittet for frontgruppen var på hæsblæsende 42 km/t i snit, så der blev virkelig givet gas!

Stort tillykke til Christian Wilkens, med titlen som årets vinder af Tour de Give Elementer!

 

Vores 14-årige rytter Jonas deltog også i løbet, i det såkaldte B-feltet hvor farten ikke var helt så højt som de 42 km/t, for A-feltet, men stadig med et vindersnit op knap 38 km/t. Jonas sluttede flot som nummer ca. 15.

Resultater fra Kr. Himmelfart, d. 25. til 28. maj

I Kr. Himmelfartsferien var flere af Haderslev Starups-ryttere afsted til cykelløb.

Specielt klubben unge talent, U15-rytteren Jonas Larsen, var for alvor ud og lufte cykel, da han deltog i Europas største etapeløb for Børn og Unge, nemlig Tour de Himmelfart ved Odder, hvor der skulle køres 5. etaper over 3 dage!

 

Torsdag d. 25 til lørdag d. 27. maj:

Løbet blev dog desværre et løb i defekternes tegn for Jonas.

På 1. etape udgik Jonas efter blot 2 kilometer da kæden faldt af gentagende gange, og desværre fortsatte problemet igen på 2. etape, og derfor endte 2. etape desværre også uden resultat.
Men på 3. etape kom der endelig lidt oprejsning for Jonas, da der efter lidt kædejusteringer, kom gang i cyklen, og Jonas bragede ind på en rigtig flot 5. plads blandt de 82 startende ryttere! Dog hoppede kæden af lige efter Jonas var kommet i mål, og endnu engang måtte cykle forbi forhandleren. Det viste sig, hverken at være kæden eller justering der drillede, men to må kratere på klingen foran der forsagede problemerne!
4. etape endte Jonas i feltet, men da U17-feltet overhalede U15 i opløbet trak Jonas sig fra spurten og trillede over som nummer 40.
5. og sidste etape endte med en 32. plads.

Ærgerligt med kæden, som ødelagde mulighederne for et godt samlet resultat.

Jonas på 5. pladsen efter enkeltstarten!

 

Søndag d. 28. maj

Andre af Haderslev Starup CKs ryttere var tage vest på til Ribe for at køre motionsløbet, Vadehavsløbet, ved Ribe. Her skulle rytterne tilbagelægge 133 kilometer i rigtig vestjysk blæsevejr.

Her blev Jeppe Tolbøll 1’er, mens Christian Wilkens blev 3’er, på trods af at de kørte forkert ude på ruten!

Resultater for weekenden, 20. og 21. maj

Igen i weekenden var HS6100 rigt repræsenteret i diverse cykelløb både på licens- og motionsplan. Det gav følgende resultater.

 

Lørdag d. 20. maj

Licensrytteren, Christian Wilkens var som eneste HS6100’er draget til Holstebro for at vise Haderslev Starup CKs farver frem og det endste med en placering som nummer 11.

 

Søndag d. 21. maj

Fra venster mod højre; Mads Gram, Carsten Boel, Carsten Hjort, Michael Vestergaard, Jens Kaa og Rene Steenberg Olsen til Brundtlandløbet.

Motionsrytterne var taget til Brundtland-løbet i Toftlund, og var fordelt på 125 kilometer-ruten og 80 kilometer-ruten.

På 125 kilometer-ruten blev Jens Kaa nummer 7 og Rene Steenberg Olsen nummer 11. Mads Gram kørte også løbet, men mangler af en eller anden grund på resultatlisten. Rygterne siger han kom ind ca. samtidig med Jens og Rene.

På 80 kilometer-ruten blev Michael Vestergaard, nummer 3, Carsten Boel nummer 5 og Carsten Hjort nummer 6.
Licensrytterne var kørt til Jysk/Fynsk mesterskab i Skive, hvor den stod på sidevindsrace og fladbane løb.

I B-klassen blev Jeppe Tolbøll nummer 9.

Jeppe faldt af udbruddet og måtte køre solo i 40 kilometer for at sikre sig 9. pladsen!

I C-klassen var Christian Wilkens én placering fra at få en bronzemedalje, men måtte tage til takke med 4. pladsen.

Christian kæmper for at holde på i sidevinden!

I U15 ramte Jonas Larsen det rigtige udbrud med 5 andre, men kræfter slap vist op, og han blev 6’er, som er sæsons hidtil bedste placering! Flot kørt!

Jonas i det rigtige udbrud på en flot dag af ham!

I U13 blev Jens Otto Møller Rauch nummer 17, men formen bliver bedre og bedre for Jens, så det er også rigtig flot!

Jens kæmper en vis del ud af bukserne!

Resultater for weekenden, 13. og 14. maj

Igen var Haderslev Starup CK’s rytter ude i det store land for at rulle forskellige veje tynde. Heraf en lille oversigt.

 

Lørdag d. 13. maj.

Vi havde en enkelt licensrytter der var draget til Kerteminde for at køre enkeltstart.

Det var C-rytteren Aske Søby der kørte sit første cykelløb for HS6100. Det resulterede i en flot 2. plads.

 

Søndag d. 14. maj.

Igen var nogle licensrytterne draget til Fyn, nærmere bestemt Nyborg.

I C-klassen Christian Wilkens nummer 9, mens Aske Søby blev 17.

I mens der blev kørt licensløb, kørte en anden stor flok til Danmarks største motionsløb – Grejsdal. Her fik klubben er del placering, på forskellige distancer og aldersklasser.

På 220 kilometer-distancen kørte Mads Gram ind som nummer 181 ud af 691.

Her ses Mads kæmpe sig i mål efter sin lange tur, med afslutning på den brutale Gl. Kongevej i Vejle!
https://www.facebook.com/groups/108895115842437/permalink/1377585878973348/

På 140 kilometer-distancen blev Jeppe Tolbøll nummer 13, Rene Olsen nummer 69, Carsten Boel nummer 116 og Henning Hansen nummer 269 – af 1680 deltager.

På 85 kilometer-distancen blev Hans Henning Knudsen nummer 67 (og 1. plads i aldersgruppen 61-70 år! FLOT!), Jan Englund Jørgensen nummer 121 og Ib Tønder nummer 143 ud af 1974 deltagere!

Resultaterne kan ses her: http://results.sporti.dk/results.aspx?CId=72&RId=213

Resultater for weekenden, 6. og 7. maj

I weekenden blev der kørt cykelløb på to kuperede ruter lørdag og søndag i henholdsvis Ry og Hobro. Det gav et par resultater med hjem til HS6100.

 

Lørdag, Ry:

I U15-klassen viste Jonas Larsen at formen er rigtig god, da han i et felt med 24 mand tilbage, kunne spurte sig ind på en flot 11. plads, efter 34 hårde kilometer.

I B-klassen blev Jeppe Tolbøll nummer 19 efter 125 kilometer.

I D-klassen lå Carsten Boel på det helt rigtige hjul inden spurten, men blev desværre næsten kørt af vejen, og mistede derfor muligheden for at spurte med, og måtte nøjes med en plads som 24, men heldigvis uden at kysse asfalten!

 

Søndag, Hobro:

Hos U13 kørte Jens Otto Møller Rauch et flot løb og blev nummer 16.

Igen i dag viste Jonas Larsen god form i U15, da han endnu engang hentede point da han blev nummer 8 i feltetsspurt da 11 mand skulle afgøre løbet mellem sig!

I C-klassen havde vi både Michael Damm Kohberg og Christian Wilkens til start. Bedst gik det for Michael Damm Kohberg, som gennem et offensivt løb endte i forfølgergruppen til 3 udbrydere. Desvære blev de 3 ikke fanget igen, og da løbet skulle afgøres mellem forfølgerne blev Michael 8’er i spurten og 11. samlet.
Christian Wilkens lå i længe bagved i en gruppe bag Michaels, men sent i løbet blev de samlet, og Christian blev nummer 16.

Flot weekend af vores drenge (og vi ville gerne have piger med!) 🙂