Resultater fra pinsen, 3. til 5. juni

I pinsen var HS6100’s licensryttere i aktion i Marcello Bergamo Cup, som er en cup henover pinsen bestående af 3 løb fra lørdag til mandag i henholdsvis Silkeborg, Herning og Hammel.

FOTO: Licenscykling.dk og StonyShots, og Michael Damm Kohberg

 

MOTION:

Haderslev Næs Motionsløb søndag d. 4. juni.

Haderslev Starup CK afholdte vores årlige motionsløb Haderslev Næs Motionsløb, hvor knap 100 motionsryttere kørte på Næsset og alt afhængig af ruten kom helt ned til Aabenraa før turen gik hjem igen.

Resultater kan ses her: http://www.dcu-jf.dk/2017/Motion2017.htm

Billeder kan ses her:
https://www.facebook.com/groups/108895115842437/permalink/1397926136939322/
https://www.facebook.com/groups/108895115842437/permalink/1397993126932623/

LICENS:

Lørdag d. 3. juni – Silkeborg

En hård og kuperet rute i Silkeborg ventede rytterne.

I C-klassen viste Christian Wilkens og Michael Damm Kohberg god form da de, efter, 100 km, blev 7’er og 13’er.

I U15 blev Jonas Larsen nummer 30, i et et stort felt der skulle ind og spurte om det, efter 43 km!

I U13 blev Jens Otto Møller Rauch nummer 24 efter 28 km.

 

Søndag d. 4. juni – Herning

Modsat Silkeborg har Herning en af Danmarks fladeste ruter.

I B-klassen blev Jeppe Tolbøll nummer 10 efter 124 kilometer.

I C-klassen blev Michael Damm Kohberg nummer 3 i feltets massespurt efter 93 km, mens Christian Wilkens blev nummer 29 i samme tid. Michaels 3. plads betød at han fik samlet point nok til at tage den samlede føring i Marcello Bergamo Cuppen inden sidste afdeling.

I U15 blev Jonas Larsen nummer 32 efter 40 kilometer, i feltets spurt.

I U13 blev Jens Otto Møller Rauch nummer 24 efter 24 kilometer.

 

Mandag d. 5. juni – Hammel

Sidste dag af Marcello Cuppen bød på Hammel, og den frygtede bakke Pøt Mølle, som tit har været med i Postdanmark Rundt.

I C-klassen blev Christian Wilkens nummer 4 efter 87 kilometer, mens Michael Damm Kohberg desværre fik defekt kort før starten, og ikke fik cyklen lavet, og derved missede muligheden for at forsvare trøjen! Virkelig ærgerligt for Michael. Som et lille plaster på klubsåret, betød Christians 4. plads, at han rykkede op og tog 3. pladsen, samlet i cuppen.

I U15 blev Jonas Larsen nummer 24, og kun 2 placeringer fra at hente point, da han kom ind med feltet i massespurten, efter 42 kilometer.

I U13 blev Jens Otto Møller Rauch nummer 24 efter 28 kilometer!