Velothon Hamburg

Søndag den 20. august køres der cykelløb i Hamborg.

http://www.velothon.com/events/hamburg-cyclassics.aspx#axzz4fCCjk3iY

Jeg vil gerne vide om du har lyst til at køre dette løb.

Når jeg ved hvor mange som har lyst til at køre løbet vil jeg sørge for fælles tilmelding, samt koordinere overnatning fra lørdag til søndag og kørsel.

Prisen for at køre 85,50 Eruo. Ruten er 120 km.

Overnatning kan gøres fra 300 til 600 kr. Afhængig af enkelt- eller dobbeltværelse.

Giv venligst besked inden 5. maj på michael.engberg1973@gmail.com – spørgsmål kan også rettet til mig.

Med venlig hilsen

Michael Engberg.

Resultater for weekenden 22. og 23. april 2017

Lørdag d. 22. april:

Michael Vestergaard og Christian Wilkens deltog i parløb i Brørup, hvor de sluttede som nummer 8, ud af 52 startende par. De kørte de de 3 x 16 km (48 km i alt) i tiden 1:21:22.

Vejret var utrolig blæsende, koldt og med både regn og hagl.

 

Søndag d. 23. april:

Licensrytterne var draget til Randers for at køre cykelløb. Ligesom lørdag var vejret utrolig blæsende hvilket gav splittelser i stort set alle felter.

I U13 kom Jens Otto Møller Rauch ind på en 18. plads efter sine 30 kilometer.

I C-klassen blev Christian Wilkens nummer 15, efter et stærkt løb, hvor en dum placeringsfejl dog kostede, da feltet knækkede i to.

Resultater fra påsken

I weekenden deltog et par ryttere fra HS6100 i løbsserien 3 Dage i Nord.

Fælles for alle løb var, at de blev kørt i ekstrem kulde og regn, krydret med en god omgang vind.

Om lørdagen blev der kørt cykelløb i Thy, omkring Hanstholm, hvor vi havde Carsten Boel til start i D-klassen, og Carsten sluttede nummer som nummer 7.

I C-klassen stillede Christian Wilkens op, men et styrt gjorde at Christians cykel blev ødelagt, og derfor fik han ikke kørt flere løb i denne weekend! God bedring til Wilkens!

Jonas Larsen stillede op i U15-drenge, og blev nummer 15.
Søndag var der løb i Bjergby, Hjørring, på en kuperet rute og her var Jonas Larsen klubbens eneste rytter der kom hjem med et resultat, da han blev nummer 28.
Mandag var der løb i Klarup, Aalborg, og igen var det unge Jonas Larsen der viste flaget, ved at blive en rigtig flot nummer 8 da han var med feltet hjemme, og kæmpe om 2. pladsen, efter en enlig rytter var kørt solo til mål.

Alsace 2017

Påsken er så småt overstået og 17 cykelryttere fra Haderslev Starup CK er netop hjemvendt med rigtig trætte ben, men også med et formboost, der vil komme til overfladen så snart benene igen er friskudhvilet. 8 dage i et fantastisk forårsvejr i Nordfrankrig blev det til med mange bjerge og kilometer tilbagelagt.

SKREVET AF JEPPE TOLBØLL.

Lørdag d. 8. april:

Efter ankomst til byen Eguisheim blev der pakket ud, samlet cykler, og for nogles vedkommende også nuppet en lille lur efter 9-10 timers kørsel natten igennem. Klokken 13.00 stod alle mand klar og ventede spændt på Jesper Hvalsøes instrukser for dagens rute. Der blev kørt i samlet flok, som der er vane for på træningsugens første dag.

Hvert år køres der en rute på ca. 65 kilometer den første dag, som indeholder et lille bjerg på 4,4 kilometer og små 350 højdemeter. Nogle af de lidt utrættelige licensdrenge kørte dog lidt ekstra, da 65 kilometer slet ikke var tilfredsstillende nok!

Søndag d. 9. april:

Planen for dagen var at de 17 ryttere nu skulle opdeles i 2 hold, så de hurtige licenstosser kunne få stillet deres blodlyst på Hold A, mens Hold B kunne (hvis man kan kalde det for det) nyde turen, uden at blive kørt helt i smadder. Ruten var sat til 105 kilometer for begge hold, men sådan gik det ikke helt.

Hold B, med Jesper Hvalsøe som styrmand kom planlagt gennemruten med lige i underkanten af 2000 højdemeter. Jesper kendte nemlig de franske veje noget bedre end hold A-kaptajnerne!

Hold A, med Jeppe Tolbøll og Carsten Hjort som styrmænd fik dog en lidt tur ud af det. Efter at have kørt over Col du Schlucht, befandt de sig på en vej, hvor der var et skilt på fransk. Begge kaptajner kunne ca. 3 ord på fransk til sammen, og ingen af disse ord stod på skiltet, der vist nok fortalte at vejen var spærret 6 kilometer længere oppe af vejen! Der blev debateret i gruppen om vi skulle satse på at komme forbi eller tage en lille omvej. Omvejen vandt og derfor kørte A-holdet ned af bjerget, af en sidevej, på den anden side. Desværre var der et cykelløb i gang på den anden side, så omvejen blev lavet til endnu en omvej, og pludselig befandt hold A sig i bunden af Markstein-stigningen – ca. 10 kilometer op af! Det gik hverken værre eller bedre, end at turen endte på 152 kilometer og lige i underkanten af 3000 højdemeter, så det var en flok trætte hold A-ryttere der kom hjem.

Mandag d. 10. april:

Dagens udfordring hed Gran Ballon på en rute på 95 kilometer og knap 2000 højdemeter. Gran Ballon går egentlig i 2. etaper når klubben bestiger denne. Nemlig 9 kilometer op til plateauet ved Col Amic, hvor de fleste plejer at tage en mindre puster, før de sidste 8 kilometer til Gran Ballon skal spises. I øvrigt tager den for alvor fat efter Col Amic, og bliver rigtig led.

Hold B kom igennem turen uden de store problemer, mens hold A gjorde det samme. Der var ikke den store lyst til ekstra træning efter 150-kilometer-turen dagen forinden.

Jesper Hvalsøe, Morten Ringvad og John Bramsen var blandt hold Bs bjergbestigere

Tirsdag d. 11. arpil:

Ruten var lagt ud til den smukke gamle borg Haut-Koenigsbourg. Hold B blev sendt afsted med 30 minutters forspring, hvorefter hold A kørte hjemmefra på en halvhviledag for dem, da benene efterhånden var kommet lidt for meget på overarbejde grundet den uheldig søndags-afstikker.

Grundet mekanisk defekt til Nicolai Jørgensen, fangede hold A aldrig hold B, men begge holdt mødtes på Haut-Koenigsbourg til en bid kage, før turen gik hjem af igen.

Michael glemte de officiele cykelregler, om at man ikke har hjelm på ved cafe-stop! 🙂

Om aftenen drog klubben ind til Colmar hvor der blev arrangeret fællesspisning på vores “stamsted” i Alsace. Det var rigtig hyggeligt, da det virker til, at der aldrig bliver løbet tør for røverhistorier fra klubbens hurtige munde! 🙂

Onsdag d. 12. april:

Hvor tirsdag havde fungeret som hviledag for hold A, så havde hold B valgt at onsdag skulle være deres hviledag. For hold B blev det til 38 kilometer i nærmest flad terræn (fladt i forhold til dansk standard) med kun 280 højdemeter, da de kørte et smut til byen Munster hvor de indtog rigeligt med godter, før de vendte snuden hjem af, vist nok for at nyde dagen i Eguisheim og lede efter det berømte vin fra Alsace.

Hold A kørte det, som hjemmefra var kaldt kongeetapen, med hele 5 stigninger, 135 kilometer 3000 højdemeter, hvor Petit Ballon og Col du Platzerwasel var blandt i sværeste. På dagen havde Niels Langeskov sneget sig med hold A da rulleture ikke var noget han havde lyst til. Selvom Niels var træt efter dagen var det alligevel godt gennemført.

Formand Jeppe Tolbøll kørte ekstratræning og endte med 170 kilometer, men måtte alligevel se sig slået af gæsterytteren Lasse Panduro Nielsen, der kørte hele 200 kilometer!

Christian Kynde og Nicolai Jørgensen på toppen af Petit Ballon

Torsdag d. 13. april:

Denne dag skulle bjerget Ballon d’Alsace bestiges. Ballon d’Alsace ligger knap 55 kilometer fra Eguisheim, så alle cykler blev læsset i kassevognen og vi blev kørt til starten i Cernay. For hold B ventede der 83 kilometer, mens hold A skulle cykle hjem fra Cerney og derved ende på små 135 kilometer.

Turen gik glimrende og planmæssigt for hold A, mens hold B blev sat tilbage af en noget uventet punktering

Fredag d. 14. april:

Jesper havde lavet en rute på 93 kilometer, og selvom hold A fik muligheden for at udvide ruten til 117 kilometer greb ingen chancen, da benene efterhånden var ved at være godt og aldeles møre, og man fornemmede at flere efterhånden glædede sig til de små danske bakker, frem for de bakker som i Frankrig godt kunne tage op mod 30-40 minutter at passere.

Derfor kørte begge hold turen, og efter turen besluttede nogle sig for at de ikke havde energi eller lyst til at rulle dagen efter, og begyndte at pakke ned.

Lørdag d. 15. april:

7 mand drog om morgenen afsted for at rulle det sidste ud af Alsace, da vi i samlet flok tilbagelagde 60 kilometer med en enkelt lille knold på. Turen gik som planlagt, og så var det ellers bare hjem og i bad, før turen mod Danmark kunne påbegyndes.

 

SKAL DU MED?

Jeppe Tolbøll og Jesper Hvalsøe vil gerne takke alle for en rigtig god tur, og de mange hyggelige timer i de smukke franske bjerge.

Næste år ligger påsken i uge 13, 26. marts til 1. april, og vi ved ikke helt om vi igen satser på Alsace, Toscana eller noget helt tredje! Men sæt kryds i kalenderen, så vi kan komme en endnu større flok afsted. Man behøver ikke være i superform for at tage med, for det skal man nok komme inden man kommer hjem, hvilket Nicolai Jørgensen og Jesper Hvalsøe er glimrende eksempler på med under 1200 kilometer i benene før Alsace – tilsammen! 🙂

Resultater fra indledningsløbet Haderslev 2017

I dag blev der kørt indledningsløb for de Syd- og Sønderjyske klubber, et løb som HS6100 var arrangør for. Løbet blev afholdt nede ved Slivsø, på en let kuperet rute, hvor vinden også havde lidt at skulle have sagt.
I A-feltet trak formand Jeppe Tolbøll det længste strå, da han efter 84,7 kilometer kunne køre solo i mål, efter en aktiv dag i udbrud. Efter 20 kilometer kørte Jeppe op til en rytter der var gået i udbrud fra starten, og de holdt sammen ind til ca. 25 kilometer til mål, hvor formanden satte sine følgesvend, og kørte solo til mål. I forfølgergruppen sad klubbens nye H40-rytter, Tom Eggers, som flot 5. plads.

I B-feltet var Haderslev repræsenteret med Mads Gram og Michael Engberg, men ingen af dem kunne blande sig i de præmiegivende Top 15, på deres 61,6 km lange rute.

I U15 viste Jonas Larsen at formen for år er rigtig god. Allerede fra start kørte Jonas væk fra sine konkurrenter, og så sig aldrig tilbage. Gennem hele løbet øgede og øgede Jonas hullet til konkurrenterne og kunne tage en stensikker solosejr!

 

I U13-klassen havde klubben Jens Otto Møller Rauch til start. Her fik Jens en rigtig flot 2. plads, da han kørte hele løbet med løbets senere vinder. Efter et godt løb, skulle det afgøres i en spurt mellem de 2 unge drenge, og her trak Jens det korteste strå, efter et flot løb.

 

RESULTATER:

Felt A:
1. Jeppe Tolbøll, HS6100
2. Tom Bøttger Frømling, Sønderborg CK
3. Henrik Kücken, Rødekro CC
4. Christoffer Tidemand, Kolding BC
5. Tom Eggers, HS6100


Felt B: 

1. Kent Jensen, Vejen BC
2. Torben Ternstrøm, Tønder ACR
3. Kim Lambæk, Vejen BC
4. Mark Eriksen, Kolding BC
5. Jørn Nielsen, Sønderborg CK
6. Kim Mikkelsen, Vejen BC
7. Poul Bentsen, Kolding BC
8. Dennis Lock, Kolding BC
9. Mathias Tang Jensen, Esbjerg CR
10. Morten Pedersen, Rødekro CC
11. Ib Jørgensen, Bov CC
12. Claus Møller, Rødekro CC
13. Søren Olsen, Vejen BC
14. Lars Jonsen, Kolding BC
15. Benny Bjerrisgaard, Rødekro CC

U15:
1. Jonas Larsen, HS6100
2. Rasmus Tækker, Sønderborg CK
3. Mathias Gram Skriver Pedersen, Tønder ACR
4. Oskar Tjørnelund Betzer, Esbjerg CR
5. Joshua Bridgens, Kolding BC

U13: 
1. Nicolai Bøttger Frømling, Sønderborg CK
2. Jens Otto Møller Rauch, HS6100

U13-piger:
1. Sofie Amalie Pedersen, Esbjerg CR

U11:
1. Oskar Koudal, Vejen BC
2. Niels Lyneborg, Sønderborg CK

Haderslev Starup CK vil gerne takke alle de frivillige hjælpere, lige fra præmiepiger, førerbiler, flagvagter, indskrivningspigerne og UCI-kommisærerne Kasper Sørensen og Christian Kynde, for et formidabelt arbejde. Uden jer ville løbet ikke været blevet kørt!